Et skridt på vejen er, at der nu støjdæmpes en lille del langs motorvejen i Vallensbæk nord fra 2022. Hvad med resten og de lokale veje?
Vallensbæk er på mange parametre en attraktiv kommune med god beliggenhed, grønne områder, Vallensbæk Mose samt hele strand- og havnemiljøet. Men det har også nogle omkostninger i form at rigtig meget støj fra fx motorveje og jernbaner, som skal elimineres så meget som muligt. Alt for længe er der ikke sket noget og heller ikke i denne valgperiode. Et skridt på vejen er, at der nu støjdæmpes en lille del langs motorvejen i Vallensbæk nord fra 2022. Hvad med resten og de lokale veje? Det er ikke godt nok og jeg vil stædigt arbejde for, at støjen i kommunen skal reduceres.
Kunne man f.eks. forestille sig at:
· Støjen blev væsentligt reduceret, både fra motorvejene og de større lokalveje? Motorvejene kunne måske helt eller delvis overdækkes med lette støjdæmpende løsninger. Der opsættes støjdæmpende autoværn langs større lokalveje og at hastigheden differenceres på både motorveje og større lokalveje i forhold til tidspunkt på døgnet.
· Vejlegårdsvej blev lukket og alt gennemkørende færdsel ledes over på Vallensbæk Torvevej? Eller at Vejlegårdsvej blev gjort ensrettet, måske ensrettet den ene retning om morgenen og den i den anden retning om eftermiddagen? Måske at Vallensbæk Skole og Vallensbæk Landsby fik en sammenhæng med Vallensbæk Mose og de skønne områder på tværs af Vejlegårdsvej? Og at vi bruger nye teknologier og ny infrastruktur til at støjreducere og skabe nye grønne oaser?
· Vi binder kommunen samme med en ny infrastruktur, og at Strandparken og Vallensbæk Havn inddrages i dette? Kunne dette ske ved førerløse busser fra syd ved Vallensbæk Havn til nord og måske Albertslund Station? Bussen kunne måske som et af de få køretøjer køre på Vejlegårdsvej og have stop ved Korsagergård, så ældre også nemmer kunne komme rundt i kommunen og til aktiviteter.
Det kunne jeg godt forestille mig…
Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen. Læs mereLuk og accepter